Tag på kursus og lær sammen

»Licensen skal nedsættes – det betyder, at den skal nedsættes.«
»Men hvor meget, Mette Bock?«

Kurt Strands interview med kulturminister Mette Bock fra en episode af Mennesker og Medier på P1 spiller videre. Mette Bock forsøger at afværge spørgsmålene, men Strand er velforberedt. »Du har før sagt, at licensen skulle sættes ned med fem procent, og der skulle være en abonnementsordning og en udfasning af mediestøtten til DR? Så igen, hvad vil du arbejde for? Er det dét, du vil arbejde for?« Ikke overraskende fortsætter Mette Bock med at forsøge at afværge spørgsmålene, men hun er fanget i, hvad hun før har sagt.

»Hvis en interviewperson ikke kan huske, hvad hun har sagt, så må man jo minde hende om det,« siger Kurt Strand, da han slukker for interviewet og henvender sig til Ritzaujournalisterne, som er samlet til et kursus i spørgeteknik og det effektive interview med professionelle kilder. »Det vigtigste er at lade spørgsmålene arbejde for dig. For jer skal det ofte gå rigtig hurtigt, og derfor er det vigtigt at have gode, åbne spørgsmål parat. Forberedelse er vigtig, men stiller du de forkerte spørgsmål, kan en god forberedelse være ligegyldig,« siger han.

Samtlige af Ritzaus journalister og redaktører skal på Kurt Strands kursus. Tanken er at lade dem lære sammen, så de efterfølgende kan bruge teknikkerne i deres arbejde.

»Problemet er jo ofte, at folk går på efteruddannelse, og så kommer de hjem med et eller andet, de har lært om kreativ formidling, som de synes er megafedt – men det synes redaktøren måske ikke, og så ender de med ikke at bruge det,« siger Christina Raabæk, journalist på Ritzaus NU-redaktion (breaking news, red.) og deltager i kurset denne mandag: »Her lærer vi alle sammen det samme, så vi har en form for fælles hukommelse, og vi kan holde hinanden op på, hvad vi har lært – vi kommer til at tale samme sprog og have samme forståelse.«

»Samtidig er kurset skræddersyet til virksomheden og journalisterne. Det vil sige, at der er en forståelse for, at vi arbejder helt anderledes end, hvordan de eksempelvis arbejder på Politiken, og vi får redskaber, som vi kan bruge konkret i vores efterfølgende arbejde,« siger Jens Holt, der er Christiansborg-journalist.

Årsagen kan være, at når vi kommer tilbage fra efteruddannelsen, er vi muligvis inspirerede, men hurtigt tager hverdagen over, og det, som vi havde lovet os selv at implementere i vores arbejde, bliver udskudt for efterfølgende aldrig rigtigt at blive til noget.

Anderledes ser det ud, når journalister går på kursus med deres kolleger. For på Kurt Strands kursus er der ikke noget med at udskyde. De ting, som journalisterne lærer her, skal bruges konkret efterfølgende. De mødes efter en måned, og her skal de have foretaget et interview, hvor de gør brug af teknikkerne. »Jeg har efterhånden lavet det her kursus i en del år, og mit indtryk er, at folk får nogle langt mere konkrete redskaber af at gå på kursus med deres kolleger, end når de blot tager noget efteruddannelse for dem selv,« siger Kurt Strand og fortsætter: »Individuel efteruddannelse er super, hvis du eksempelvis drømmer om at skrive mere kreativt, men her er der en værdi i, at alle tager kurset, så kollegerne kan være bevidste om det i det daglige. Samtidig er det en vigtig del af modellen, at vi mødes igen efter en måned, fordi det, journalisterne lærer, så grundfæster sig. Jeg oplever, at der er langt større fastholdelse ved den model.»

Bevilget støtte – Medier
Infogram

Kurt Strand sender en artikel rundt og deler journalisterne op i grupper på to. Den er fra Politiken og formatet Direkte, hvor en journalist interviewer en professionel kilde om et givent emne. Interviewet transskriberes derefter og publiceres mere eller mindre, som det står skrevet.

Det har sine problemer, mener Jens Holt: »Altså egentlig er der jo kun ét åbent spørgsmål, to må- ske,« siger han og henvender sig til Christina Raabæk: »Resten handler mest om alt det, som journalisten ved. Ja, han ved en masse, men han begår også den fejl, som Kurt har fremhævet: Han er velforberedt, men stiller spørgsmål, så Jan E. Jørgensen (kilden i artiklen, red.) har en chance for at joke og glide af. Det er meget sigende, at Jan svarer ja, nej, ja på de tre første spørgsmål. Han æder simpelthen ikke den præmis, som journalisten kommer med.« »Ja, dér, hvor journalisten spørger, om det ikke er en alternativ måde at efterleve konventionerne på, svarer han jo bare nej, for han kan jo ikke sige andet.

Det ender i en masse diskussioner om mellemregninger, som bliver uinteressante for læseren. Spørgsmålene er simpelthen for lukkede, og som et spørgsmål-svar-interview fungerer det ikke,« svarer Christina Raabæk. Selv om at journalisterne på Ritzau både har mindre tid og fastere regler for spørge- og artikellængde end det eksempel, de har forelagt, er de enige om, at risikoen for at falde i samme fælde findes, og det er godt at blive mindet om.

20180219_13I6175sh.jpg

Kurt Strand bryder ind: »Husk, der er ikke noget rigtigt eller forkert her – måske der er noget mere hensigtsmæssigt. Så skyd løs.«

»Sagde du ikke noget med, at spørgsmål-svar kunne være delt op i cirka 10-90? For den regel bliver vist ikke overholdt her,« griner en af de andre kursusdeltagere, hvilket starter en længere debat, hvor kursusdeltagerne engageret diskuterer, hvad der kunne gøres bedre.

Alle er de enige om, at man i hvert fald som Ritzau-journalist har brug for at komme til pointen med det samme: »Det sætter nogle diskussioner i gang om, hvordan vi arbejder med journalistik, når vi diskuterer de her ting.

Selvfølgelig kan efteruddannelse for den enkelte være godt, fordi det også er vigtigt med fri leg, men når du lærer med kollegerne, bliver det meget konkret,« siger Christina Raabæk efterfølgende, og Jens Holt supplerer: »Ja, vi kan virkelig bruge det her i vores hverdag, og i og med at redaktørerne også er med, kommer vi til at se på tingene på samme måde – jeg tror, at det vil hjælpe os i vores arbejde. Jeg har før taget nationaløkonomi som efteruddannelseskursus. Det kan jeg også bruge i mit arbejde, fordi det er meget konkret og relevant – men der er jo ikke nogen af de andre, som har lært det. Så når jeg reflekterer over det her kursus, tænker jeg, at ønskescenariet ville være, at virksomheder havde et ansvar for at sætte deres medarbejdere på kurser, hvor de lærte sammen. Det ville også gavne dem.”

TEKST: ELISABETH HAMERIK SCHWARZ – FOTOS: THOMAS TOLSTRUP

Emner for intern efteruddannelse, der fik støtte i 2017
Infogram